Møder & Events
Firmaevents og møder med smag hos Huks Fluks
Der er møder – og så er der middage, hvor relationer styrkes, idéer spirer, og man faktisk får talt sammen. Hos Huks Fluks tilbyder vi mere end bare god mad i smukke omgivelser. Vi giver jer et frirum midt i byen, hvor I kan samles om mad, vin og samtaler i en uformel og stemningsfuld atmosfære.
Skal I samle teamet til en middag, fejre et nyt samarbejde, holde en kundeevent, eller lancere noget nyt? Vores centrale placering og alsidige lokaler gør os til et oplagt valg til både firmafrokoster, middage og events i hjertet af København.
Sæt scenen for noget godt
Med en central beliggenhed midt på Gråbrødretorv tilbyder vi lokaler med udsigt til et af byens mest stemningsfulde samlingspunkter. Her får I ikke hvide duge og vægge, men levende lys, sydlandsk charme, hængende Pata Negra-skinker og mad, der inviterer til samtale.
Vi tilbyder forskellige lokaler alt efter, hvor mange I er, og hvilken stemning I ønsker:
Restauranten i stueetagen (op til 40 personer) – et levende og stilfuldt lokale med højt til loftet, rå vægge, ild i pejsen og store vinduer mod torvet. Perfekt til større firmaarrangementer, hvor I stadig ønsker at være en del af restaurantens liv.
Langbord i stueetagen (op til 16 personer) – en semi-afskærmet løsning, hvor I får jeres eget bord men stadig fornemmer stemningen omkring jer. Ideel til middage med teamet, kunder eller netværk.
Grønt lokale (op til 16 personer) – privat lokale på 1. sal. Her får I langbord, klassiske paneler og vinduer ud mod Gråbrødretorv – et oplagt valg til forretningsfrokoster eller mindre strategimøder over god mad og vin.
Brunt lokale (op til 8 personer) – vores mindste selskabslokale med plads til 8 personer og et smukt rundt bord. Her sidder I uforstyrret, i varme, rolige omgivelser med klassisk indretning.
Mad og vin med plads til relationer
Hos Huks Fluks tror vi på, at god mad skaber bedre samtaler. Hvad enten I ønsker at forkæle teamet efter en lang arbejdsuge, holde forretningsmiddag, eller invitere samarbejdspartnere på en frokost i særklasse, skaber vi rammerne for et afslappet arrangement, hvor den gode made er fokus.
Vi sammensætter en oplevelse, der passer til jeres behov – uanset tidspunkt på dagen. Vi sammensætter gerne en menu, der passer til netop jeres arrangement, eller I kan lade jer inspirere af vores selskabsmenuer, der er nemme at vælge, men svære at glemme.
Her finder i alt fra menuer til tapas & reception, frokostplatte, sharing menu eller 2-3-retters menuer med udvalgte retter.
Vi tager naturligvis hensyn til allergier og særlige ønsker – og hjælper gerne med vinmenu, hvis I ønsker det ekstra gennemført.
Et anderledes event – midt i København
Når det skal være lidt mere personligt er Huks Fluks et sted, man husker. Vores centrale placering gør det nemt for alle at komme til fra nær og fjern. Uanset om I planlægger firmafrokost, kundemiddag, præsentationsevent eller teamfejring, hjælper vi jer med at skabe den rette stemning.
Kontakt os – så sørger vi for, at I kan fokusere på det vigtige: mennesker, relationer og god mad.
Eller kontakt os (for selskaber over 10 personer):
Mail: selskaber@huksfluks.dk
Tlf.: +45 33 30 07 40
Betingelser